Suspekt

SCENEN

25. MAJ | KL. 21.00

SUSPEKT

Dato

25. MAJ KL. 21.00

Kunstner

SUSPEKT

ticket icon

Adgang med koncertbillet købt via United Tickets

time icon

Koncerten varer ca. 90 minutter

ticket icon

Sæsonkort til Tivoli Friheden giver ikke adgang til koncerten

time icon

Koncerten varer ca. 75 minutter

UNITED STAGE PRÆSENTERER SUSPEKT

Da Danmark blev Suspekt, skete der noget i det danske musikland. Trioen med de selvudnævnte proletarer fra Albertslund har i løbet af de seneste år manifesteret sig selv som ét af de absolut stærkeste acts.

Danmarks største hiphop trio skrev historie tilbage i september, da de samlede intet mindre end 46.283 Suspekt supportere til landskamp på Danmarks nationale stadion, Parken. Her vandt de 4-0 og det er selvfølgelig det samme resultat der forventes, når trioen fra Albertslund gæster Tivoli Friheden den 25. maj 2024.

I mere end 20 år har Suspekt præget dansk musik som ingen andre. Med tabubelagte rim og tonstunge beats er den kompromisløse trio blevet allemandseje – aldrig for fine til at hylde ytringsfriheden eller den dionysiske hedonisme på en enestående rejse fra undergrunden og forstæderne til tops på hitlisterne. Suspekt er et beundringsværdigt gennembrud og en succes, som bogstavelig talt er blevet ”suttet op fra slap” - større end de fleste – nu som konger af dansk hiphop, men aldrig hævet over folket.

Med andre ord: Danmark er for længst blevet suspekt. Og det kan altid blive lidt vildere.

OBS: Vi gør opmærksom på, at koncerten er arrangeret af United Stage og derfor ikke er en del af Fed Fredag og Fed Lørdag konceptet. Gæster med Sæsonkort til Tivoli Friheden har derfor ikke adgang til koncerten med et sæsonkort til Tivoli Friheden. Adgang til koncerten kan kun ske med gyldig koncertbillet.

Book bord

Få den helstøbte oplevelse

Book bord på et af vores mange spisesteder inden koncerten og få den helstøbte oplevelse. Læs mere om vores udvalg og book dit bord

VÆRD AT VIDE

Hvornår starter koncerten?

Koncerten med Suspekt starter kl. 21.00. Alle med en koncertbillet er velkomne fra Tivoli Friheden åbner kl. 11.30. Vær opmærksom på, at parken lukker kl. 20.00 for gæster uden koncertbillet.

Har jeg adgang til Suspekt koncerten med Sæsonkort til Tivoli Friheden?

Nej. Det er kun gæster med koncertbillet, der har adgang til koncerten og koncertpladsen.

(Ingen adgang for sæsonkortholdere, VIP Firmabilletter, VIP kort, TopAttraktioner eller andet)

Hvorfor kan koncertbilletten til Suspekt billetten den 25. maj ikke købes på friheden.dk?

Koncerten med Suspekt er en ekstraordinær koncert i samarbejde med United Stage, og derfor er billetterne til salg via United Ticket fra mandag den 20. november kl. 10.00

Kan man få sin ledsager med på sin Suspekt billet?

Ja, det kan man sagtens. Blot køb din ønskede billet og send referencenummer til [email protected], så tilføjes en gratis ledsagerbillet.

Er der et handicapområde ved sceneområdet?

Der er sat billetter til salg til et afspærret kørestolsområde. Skulle disse billetter være udsolgt, så kontakt venligst United Stage direkte

Kan jeg prøve forlystelser?

Alle med turbånd har adgang til forlystelserne på dagen fra kl. 12.00 - 20.00 (Almindelige priser)

Må man medbringe mad- og drikkevarer?

Egne drikkevarer må ikke medbringes til koncerten. Du må gerne medbringe egne madvarer

Kan man købe en koncertbillet til Suspekt ved Hovedindgangen til Tivoli Friheden på dagen?

Såfremt der ikke er udsolgt, vil man kunne købe billetter på dagen.

Kan Suspekt billetten ombyttes til et sæsonkort?

Nej, det kan den desværre ikke, da det er en ekstraordinær koncert i samarbejde med United Stage

Jeg skal i Tivoli Friheden lørdag den 25. maj kl. 11.30, skal jeg købe en koncertbillet til Suspekt?

Du kan sagtens købe dig almindelig adgang til Tivoli Friheden med en entrébillet, men denne entrébillet giver dig ikke adgang til sceneområdet eller koncerten med Suspekt

Kan en billet til Suspekt refunderes?

Nej, det er desværre ikke muligt at få refunderet sin online købte koncertbillet

Jeg har en reservation på en af parkens restauranter. Kan jeg komme til koncert med Suspekt?

Med din reservation har du (mod et gebyr) adgang til Tivoli Friheden, men ikke til selve sceneområdet eller koncerten. Her skal du, udover din reservation, have en koncertbillet til Suspekt for at få adgang